Neuroaffektiv Psykoterapi

Kontakt til krop og følelser

I takt med at der i vores samfund er kommet mere fokus på konkurrence og vækst, er vi som mennesker i højere grad tvunget til udelukkende at fokusere på vores kognitive niveau. Dermed mister vi forbindelsen til de niveauer, der er meget ældre end vor rationelle hjerne og hvorpå vores fundament for tænkning hviler.

I vores samfund er næsten al udvikling koncentreret om, hvordan man bruger hovedet. Det gør, at man ofte ikke har særlig god kontakt til de mere ’irrationelle’ lag, men de udgør ikke desto mindre en stor del af dig som person. De går ikke væk af at blive undertrykt og ignoreret, de melder sig bare på måder, som kan skabe angst og stress, fordi det er svært, når dele af én ’gør’ noget, man ikke forstår.

Det er vigtigt at forstå, at vi er komplekse individer, der er defineret af alle dele af vores personlighed – også de irrationelle som krop og følelser. Hvis vi mister forbindelsen til de ubevidste dele af os selv, mister vi også evnen til at tolke og handle ud fra de signaler, som kommer fra kroppen og fra følelserne, og vi kommer til at undertrykke og ignorere disse signaler. Og det kan føre til stress og angst og depression.

I min praksis har jeg Neuroaffektiv Psykoterapi som grundlag for mit arbejde med mine klienter. Jeg er uddannet på det første hold nogensinde i Neuroaffektiv Psykoterapi. Desuden er jeg udnævnt som supervisor indenfor Neuroaffektiv Psykoterapi af Susan Hart, som siden 1988 har arbejdet som psykolog og sammen med Marianne Bentzen har udviklet de neuroaffektive kompasser og uddannelsen baseret herpå.

Hvad kan Neuroaffektiv Psykoterapi gøre?

Neuroaffektiv Psykoterapi er min ramme som terapeut til at hjælpe mine klienter med at adressere bl.a. tilknytningstraumer. Traumer kan være og er ofte opstået i det førsproglige, dvs. i de første leveår, hvor nervesystemet endnu ikke var modnet, og hvor oplevelser kan blive meget overvældende og  voldsomme. Hvis ikke barnets nervesystem er blevet støttet af trygge omsorgspersoner, der formåede at hjælpe barnet med at rumme oplevelserne og regulere frygttilstande til noget mere håndterbart, så vil barnet bruge forsvarsmekanismer og fraspaltningsmetoder for at regulere sig selv, og det kan således blive en måde at være i verden på. Det kan især gå ud over evnen til at kunne være i kontakt med sig selv og dermed andre mennesker. Især når det drejer sig om tilknytningstraumer. Neuroaffektiv Psykoterapi er en forståelse af, hvordan disse traumer opstår, og hvordan de skal mødes med lige præcis den kontakt, som de er klar til at kunne tage ind – det er den praksis, jeg anvender til at adressere tilknytningstraumer.

Neuroaffektiv Psykoterapi adresserer – parallelt med den sproglige kontakt – de førsproglige områder i nervesystemet. Med meget ressourceorienterede og primært sansende metoder støtter jeg klientens nervesystem til at kunne give gradvist slip på eventuelle traumer –  også traumer, der ikke er nogle ord for eller nogle specifikke tanker om – og at bringe klientens evne til at være i kontakt, turde nærvær, turde tillid og tilknytning mere på banen.

Det kan være meget svært at være et tillidsfuldt og trygt menneske, når nervesystemet fortæller en, at alt er farligt. Den gradvise ’oprydning’ i nervesystemet giver oftest meget mindre stress, en større selvindsigt og en øget livsglæde.

Neuroaffektiv psykoterapi i personlige omgivelser

Min klinik ligger tæt på Svanemøllen station med gode parkeringsmuligheder ved Svanemøllehallen. Jeg har klienter i hele Danmark, og jeg byder gerne indenfor i hjemlige og personlige omgivelser. Med udgangspunkt i Neuroaffektiv Psykoterapi og andre blide og sansende metoder, vil jeg støtte dig i gradvist at give slip på dine traumer og blive et mere trygt og tillidsfuldt menneske.

Psykoterapeutisk klinik med central københavns beliggenhed

Min Klinik ligger meget nær centrum i København, kun et stenkast fra Østerport. Der er gode parkeringsmuligheder og nemt at komme til med offentligt transport.

Find rejseplan til min klinik i København

 

Kompasserne følger hjernens opbygning fra en sansende (det autonome) til en følende (det limbiske) og til sidst til en mentaliserende (det præfrontale) hel menneskehjerne. Kompasserne giver et overblik over, hvordan udviklingen ideelt set bør foregå, men illustrerer også, at vi kan blive slået ud af kurs på vores udviklingsvej.

De stiblede felter uden for centrum beskriver nogle af de stresstilstande, som en fraspaltet, traumatiseret eller uintegreret opbygning af hjernen kan efterlade nogle mennesker i. Derfra er det sværere at komme videre, fordi der måske er brug for støtte til at få skabt nogle ’broer’ i hjernens kredsløb.

Den neuroaffektive forståelse af terapi er at yde denne støtte, så klienten gennem ’brobygningen’ kan komme ind i det røde centrum igen, i stedet for at være overladt til stresstilstande, der slider på krop og sind.