![]() KLINIK FOR KROPS- OG PSYKOTERAPI ved krops- og chok/traumeterapeut Lisa Ahrenkiel Hornemansgade 17, 2100 København Ø • Mail: lisaahrenkiel@mail.dk • Tlf. 2877 2878 ma, on, fre kl. 8-9. |
|
Velkommen Metoder Teknikker Celleflow Somatic Experiencing® Kranio-sakral terapi Tensegrity Bindevævsmassage Open Medicine Klientudtalelser Priser/info Litteratur |
Somatic Experiencing®I det øjeblik kroppen bringes ud af balance, søger den altid tilbage mod balance. Processen foregår hele tiden og oftest med succes. Men overskrider vi kroppens egen grænse for selvafbalancering – fx gennem længere tids alvorligt pres eller gennem en voldsom påvirkning –, overvældes vores system. Det er kernen i et traume. Ved en uventet eller voldsom påvirkning vil kroppen per refleks mobilisere til enten kamp eller flugt. Men er vores system blevet for overvældet, bliver denne kraftfulde energi aldrig kanaliseret ud i hverken kamp eller flugt – energien ’stivner’ og låses derved fast i systemet. Fysiologisk optræder den fastlåste energi som spændinger i muskler, bindevæv og knogler. Psykisk giver det oftest megen angst, bekymring, utryghed og enten hyperaktivitet eller depressivitet. Traumer kan opstå hele tiden, fordi vi ikke altid er helt på toppen, og derfor vil have skiftende grænser for, hvornår vores system bliver overvældet. Men nogle begivenheder sætter sig dybere end andre – fødsel, ulykker, sygdom, chok, dødsfald m.v. kan sætte sig dybe spor. En anden slags belastning opstår ved længerevarende negativ stress, dårlig kropsholdning, fald og forkerte arbejdsstillinger, der tvinger systemet ud af balance, og giver det meget dårlige betingelser for afbalancering. |
Somatic Experiencing® (SE) er en registreret uddannelse udviklet af Peter Levine. Jeg er ikke SE-terapeut, men jeg bruger metodens principper. SE arbejder med en forståelse af, hvad et traumes fastlåste energi gør ved et menneskets system både fysisk og psykisk. Gennem samtale kontaktes dit nervesystems dybere strukturer, og gennem den tillid der opnås ved, at du bliver mere og mere tryg ved sine kropssansninger og fornemmelser, vil vi sammen få adgang til de dele af nervesystemet, hvor traumet sidder fastlåst. Nogle gange vil der vise sig en hel række af traumer, der får lys gennem den åbning, der sker. Metoden er designet til ikke at overskride dine grænser, og hele processen sker med fokus på resurser, ikke på smerte. SE-metoden arbejder ud fra princippet ’less is more’. Den er meget subtil, men også meget kraftfuld. At turde mærke sig selv kan være et kæmpe skridt, hvis ens system er fuldt af blokeringer, men med SE du går vejen med små skridt, som gør, at hele dit system kan følge med og dermed integrere processen. Det bevirker, at processen faktisk oftest er hurtigere og mere effektiv end voldsomme chok/traumeforløsninger.
|