Neuroaffektiv psykoterapi

Få harmoni mellem de kropslige, følelsesmæssige og tænkende dele af nervesystemet.

Neuroaffektiv psykoterapi

Ordet neuroaffektiv er sat sammen af neuro, som angiver alt, der vedrører nerver og nervesystemet, og affektiv, som betyder følelsesmæssig. Det følelsesmæssige har vi en medfødt disponering for, men det bliver primært udviklet i samspillet med de omsorgsgivere, vi har i den tidlige barndom. Det kropslige jeg og det følelsesmæssige jeg kan blive splittet fra hinanden, og det har stor indflydelse på vores tænkende jeg.

Neuroaffektiv psykoterapi kombinerer altså arbejdet med det kropslige og det følelsesmæssige med den hensigt at skabe mere hele mennesker. Dette opnås ved at skabe bedre sammenhæng mellem nervesystemets tre niveauer, det kropslige, det følelsesmæssige og det kognitive. Når disse tre niveauer er i balance, vil man opnå en forøget livskvalitet, bl.a. fordi man bliver bedre til at lytte til og fortolke sin krops signaler og sine følelser og dermed tage beslutninger og handle på en måde, der både gavner individet og helheden.

Hvis du vil vide mere

Det neuroaffektive samspil

Når vi bliver født, skal en stor del af vores nervesystem først til at udfolde sig. Der er så mange kompetencer, vi kun kan udvikle i samspillet med andre mennesker, bl.a. tilknytning, social forståelse, empati, hierarkidannelse m.v. Det er med til at udvikle vores sociale kompetencer og et mere eller mindre ‘smidigt’ nervesystem.

Hvis den eller de primære omsorgsgivere ikke har været i stand til at understøtte udviklingen af disse kompetencer, så kan vi være efterladt med nogle, ofte smertefulde, manglende evner til fx at være i nære relationer eller at have tillid til andre mennesker. Frygten vil blive det, der guider os gennem livet: hvad vi skal kæmpe imod og hvad vi skal flygte fra.

Det er helt forståelige selvbeskyttelses-strategier, men hvis længslen efter at turde have tillid eller være i nære relationer giver lyst og mod til at kikke på den måde, vi forstår verden, så er det ikke for sent. Heller ikke selvom vi ikke fik den rette støtte på det rette tidspunkt som børn. At blive set, afstemt og forstået som voksen kan danne nye kredsløb i hjernen – kredsløb, som måske aldrig har fået lov at folde sig ud – og understøtte den person, vi dybest set er.

Nervesystemets visdom

I nervesystemet ligger masser af informationer om din krops tilstand, dine følelser, dine blokeringer, din selvbeskyttelse, chok og traumer osv. Nervesystemet er et kæmpe leksikon over, hvem du er, og derfor giver det mening at arbejde gennem kroppen for at få kontakt til de lag af nervesystemet, som vores dagsbevidsthed ikke er i kontakt med.

Nervesystemet og hormonsystemet er gensidigt afhængige af en balance. De somatiske reaktioner kommer oftest fra ubalancer i det indre miljø.

Den tredelte hjerne

For at arbejde med det hele menneske er det min overbevisning, at vi må arbejde med alle dele af nervesystemet.

Vi har – populært sagt – en tredelt hjerne, nemlig den kropslige (autonome) og primært ikke-bevidste del, der styrer vores fysiologi, dernæst den følelsesmæssige (limbiske) del og sluttelig den tænkende (kognitive).

De tre lag er udviklet gradvist gennem evolutionen, og gennem fosterets udvikling og barnets opvækst følger udviklingen den samme opbygning: Først udvikles de sansemæssige, autonome kompetencer, dernæst folder de limbiske, følelsesmæssige kredsløb sig ind i de autonome, og først i 9-10 måneders alderen begynder de kognitive, tænkende kredsløb at folde sig ind i de autonome og limbiske.

Optimalt set er alle kredsløb udviklet og forbundet, når vi er omkring 26 år, men sådan går det sjældent. Nogle kredsløb fik ikke mulighed for at udfolde sig, da muligheden var der, og nogle kredsløb er ikke altid forbundet. Enten har der i opvæksten været lidt for store udfordringer eller sygdom, eller af forskellige, oftest traumatiske, årsager, kan de kompetencer, vi egentlig har erhvervet, blive afbrudt og føles mistet – fx kan vores kognitive intelligens blive adskilt fra dele af vores følelsesmæssige intelligens og/eller fra vores kropslige intelligens. Dette kaldes dissociation.

Måske har vi en viden om, at noget smertefuldt er sket, men der er ingen følelser forbundet med det, eller vi har en sygdom eller lidelse, men kan ikke mærke smerterne eller ubehaget, der skulle fortælle os, at vi skal gøre noget for at blive raske.

At understøtte en proces, hvor de tre lag begynder at kunne samarbejde er for mig en fornem og meget meningsfuld terapeutisk opgave.

Psykoterapeutiske metoder

Jeg bruger meget blide og respekterende metoder i kontakten med klienten. I processen får klienten værktøjer til selvregulering og smertekontrol.

Ud over klassisk psykoterapi og de metoder, der er nævnt under Uddannelser, bruger jeg også andre mere alternative metoder, hvis klienten er indstillet på det. Det drejer sig bl.a. om en meget dyb visualiseringsteknik udviklet af den amerikanske psykolog Stephen Gallegos.

Nervesystemets tre niveauer

Neuroaffektiv Psykoterapi er baseret på en forståelse af hjernens og personlighedens udvikling og har til formål at skabe sammenhæng og samarbejde mellem nervesystemets tre niveauer:

  1. Det ubevidste (det kropslige)
  2. Det limbiske (det følelsesmæssige)
  3. Det kognitive (det rationelle)

Overordnet handler Neuroaffektiv Psykoterapi om at hænge bedre sammen som menneske – at kunne forstå og tolke kroppens signaler, at kende sine følelsers sprog og at kunne inkludere både sanser og følelser i en kognitiv forståelse af, hvem du er som menneske. Dette er indbefattet i evnen til at kunne mentalisere, altså at kunne se og forstå sig selv og se og forstå den andens perspektiv og kunne opnå en vækst sammen i et fælles tredje.

Kontakt til krop og følelser

I takt med at der i vores samfund er kommet mere fokus på konkurrence og vækst, er vi som mennesker i højere grad tvunget til udelukkende at fokusere på vores kognitive niveau. Dermed mister vi forbindelsen til de niveauer, der er meget ældre end vor rationelle hjerne og hvorpå vores fundament for tænkning hviler.

I vores samfund er næsten al udvikling koncentreret om, hvordan vi bruger hovedet. Det gør, at vi ofte ikke har særlig god kontakt til de mere ’irrationelle’ lag, men de udgør ikke desto mindre en stor del af os som personer. De går ikke væk af at blive undertrykt og ignoreret, de melder sig bare på måder, som kan skabe forvirring, frustration, angst og stress, fordi det er svært, når dele af os ’gør’ noget, vi ikke forstår. Vi kommer til en grænse, hvor kontrol ikke kan bruges som angstdæmpende værktøj mere.

Det er vigtigt at forstå, at vi er komplekse individer, der er defineret af alle dele af vores personlighed – også de irrationelle som krop og følelser. Hvis vi mister forbindelsen til de ubevidste dele af os selv, mister vi også evnen til at tolke og handle ud fra de signaler, som kommer fra kroppen og fra følelserne, og vi kommer til at undertrykke og ignorere disse signaler. Og det kan føre til stress og angst og depression.

I min praksis har jeg Neuroaffektiv Psykoterapi som grundlag for mit arbejde med mine klienter. Jeg er uddannet i Neuroaffektiv Psykoterapi på det første hold nogensinde. Desuden er jeg udnævnt som supervisor indenfor Neuroaffektiv Psykoterapi af Susan Hart, som siden 1988 har arbejdet som psykolog og sammen med psykoterapeut Marianne Bentzen har udviklet de neuroaffektive kompasser, som uddannelsen er baseret på.

Hvad kan Neuroaffektiv Psykoterapi gøre?

Neuroaffektiv Psykoterapi er min ramme som terapeut til at hjælpe mine klienter med at adressere bl.a. tilknytningstraumer. Traumer kan være og er ofte opstået i det førsproglige, dvs. i de første leveår, hvor nervesystemet endnu ikke var modnet, og hvor oplevelser kan blive meget overvældende og voldsomme. Hvis ikke barnets nervesystem er blevet støttet af trygge omsorgspersoner, der formåede at hjælpe barnet med at rumme oplevelserne og regulere frygttilstande til noget mere håndterbart, så vil barnet bruge forsvarsmekanismer og fraspaltningsmetoder for at regulere sig selv, og det kan således blive en måde at være i verden på. Det kan især gå ud over evnen til at kunne være i kontakt med sig selv og dermed andre mennesker. Især når det drejer sig om tilknytningstraumer. Neuroaffektiv Psykoterapi er en forståelse af, hvordan disse traumer opstår, og hvordan de skal mødes med lige præcis den kontakt, som de er klar til at kunne tage ind – det er den praksis, jeg anvender til at adressere tilknytningstraumer.

Neuroaffektiv Psykoterapi adresserer – parallelt med den sproglige kontakt – de førsproglige områder i nervesystemet. Med meget ressourceorienterede og primært sansende metoder støtter jeg klientens nervesystem til at kunne give gradvist slip på eventuelle traumer – også traumer, der ikke er nogle ord for eller nogle specifikke tanker om – og at bringe klientens evne til at være i kontakt, turde nærvær, turde tillid og tilknytning mere på banen.

Det kan være meget svært at være et tillidsfuldt og trygt menneske, når nervesystemet fortæller en, at alt er farligt. Den gradvise ’oprydning’ i nervesystemet giver oftest meget mindre stress, en større selvindsigt og en øget livsglæde.

Neuroaffektiv psykoterapi i personlige omgivelser

Min klinik ligger tæt på Svanemøllen station med gode parkeringsmuligheder ved Svanemøllehallen. Jeg har klienter i hele Danmark, og jeg byder gerne indenfor i hjemlige og personlige omgivelser. Med udgangspunkt i Neuroaffektiv Psykoterapi og andre nænsomme og sansende måder at møde dig selv på, vil jeg støtte dig i gradvist at give slip på din uro, frygt og dine traumer og mønstre.

Mange af de vaner, vi har, relaterer sig til overlevelse. Gennem mødet med dig selv vil du opdage, hvilke indre stemmer, der går i alarm eller reagerer uhensigtsmæssigt - ikke fordi de er forkerte, men fordi det er det, de har lært. Du vil lære at give de indre stemmer et mere trygt modspil og en dybere kontakt.